Høje Forventninger #1

"Det er sjovt at have en drøm, noget som man ønsker mere end noget andet, og når den så går i opfyldelse, er det slet ikke som man havde troet"
15 September 2013 efter Kalle var rejst hjem til Danmark

Jeg har læst alt for mange bøger og set alt for mange film og serier, og jeg er et eller andet sted sikker på, at det var derfor jeg havde så åndssvagt høje forventninger til London da jeg først kom her over - dét, og så fordi jeg havde drømt om det siden jeg gik i 9 klasse, og så er det lidt svært at skrue ned for forventningerne.

Det er næsten helt pinligt at indrømme nu, men før jeg tog her over, havde jeg et eller andet sted en forventning om, at inden for den første uge ville jeg havde fået lavet 20 nye venner, og gå ud flere gange i ugen.
Boy was I in for a surprise.
Da jeg først kom ankom til et tomt hus (alle mine housemates var ude) med skimmelsvamp på væggene og et badeværelsevindue der ikke kunne lukkes, kiggede jeg på Kalle og spurgte om han ikke godt ville tage mig med hjem igen.
Det var der hele virkeligheden gik op for mig. Det gik op for mig hvordan jeg pludselig var total usikker og uvidende om hvad der skulle ske (jeg er et planlægnings menneske, jeg har brug for planer og for at vide hvad der skal ske) og hvordan jeg ville være helt alene i verden når Kalle rejste hjem igen.
Den dag/nat ligger i Top 5 over den værste dag i mit liv.
Den dag Kalle tog tilbage til Danmark græd jeg så meget, at jeg var bange for at jeg ikke kunne stoppe igen. Jeg havde ingen ide om hvad jeg nu skulle gøre. Helt alene.
Heldigvis viste det sig at mine housemates var nogle søde piger, og jeg følte mig lidt mindre alene, da det gik op for mig, at Letizia var i helt samme båd som mig - hun havde endda sin mor med over.

Hjemmefra havde jeg meldt mig ind i "Dansk i London" gruppen på Facebook (Hvilket jeg vil anbefale alle der overvejer at tager her over at gøre) og en pige ved navn Ida skrev derinde om der tilfældigvis var nogle i Kingston/Surbiton området som havde lyst til at mødes.
Jeg sprang ud i det og sagde ja, og mandagen efter lavede jeg min første ven i London. Ida var au pair her over, men lige efter nytår rejste hun desværre hjem til Danmark igen.

"I går var en god dag. Min aftale med danske Ida gik rigtig godt, og hun er ligeså alene som jeg er. Vi skal i byen og have drink på fredag, så det glæder jeg mig meget til."
17 September 2013 

Hvor dumt det måske end lyder, så hjalp det mig rigtig meget, at vide at jeg ikke var alene om at føle som jeg gjorde. At der var andre i helt samme båd som mig.

For at indlægget ikke bliver for langt, dele jeg det op i to dele - Det ser også så professionelt ud.