søndag den 16. februar 2014

Blomsterne der ikke dukkede op

I fredags var det som bekendt Valentins dag.
Det er egentlig ikke fordi jeg er den helt store fan af denne dag, men altså, jeg syens det er skønt at få blomster, og jeg kan også godt lide ideen om denne ene dag i året, som er tiltænkt kærlighed.
Kalle ved godt at jeg kan lide blomster, og han ved også godt, at jeg faktisk godt kan lide Valentines dag, så derfor havde han bestilt blomster og chokolade (jeg kan også godt lide chokolade) til mig.
Problemet var bare, at blomsterne aldrig dukkede op.
Vi kunne ikke forstå det, fordi Kalle havde fået en mail om at de skulle være leveret, men min housemate Letizia havde været hjemme hele dagen, og der var ingen som havde banket på.
Fredag aften var jeg ret sent hjemme, og da jeg tog hjem var der i øvrigt vindstød af orkanstyrke og pænt meget regn vejr, så, chokolade og blomster havde da været rart.

I dag fandt vi så de manglende blomster. De var blevet smidt på jorden (de var i en papkasse) over ved vores affald. Da jeg tænkte efter kunne jeg måske godt huske at have set den kasse om fredagen, da jeg kiggede efter blomsterne, men eftersom den lå over ved affaldet (og vejret var forfærdeligt) tænke jeg at det jo nok var noget nogle af de andre piger havde smidt ud, fordi man smider self ikke bare folks blomster der - eller, det var jo så hvad jeg tænke.

Blomsterne hænger lidt med hovederne og de er sådan mørke i det. Chokoladen ved jeg ikke rigtig om jeg kan spise eftersom den har ligget ude i regn og storm (vejret i England pt) i 2-3 dage på jorden.
Jeg vil godt indrømme at jeg er lidt sur. Mest på Kalles vegne. Det "betyder" ikke så meget for mig, forstået på den måde at jeg bare er så glad for at han overhovedet har tænkt på at sende noget til mig, det er så selvfølgelig bare rigtig ærgerligt at buddet var en spadser, som tydeligvis hader Valentins dag og kærlighed.
Men helt ærlig, jeg er sur over den helt forfærdelige service - jeg mener, hvem gør sådan noget?
Kalle havde i øvrigt også betalt ekstra for at sende et kort med - det kort var så bare ikke at finde nogen steder.

Jeg er som sagt bare rigtig glad for at Kalle i det hele taget har tænkt på at sende mig noget, og jeg er meget glad for mine roser selvom de hænger lidt med hovederne, fordi de er jo stadig fra Kalle.
Kalle på den anden side, han er ikke helt tilfreds, så han har tænkt sig at ringe og klage i morgen, hvilket man vel egentlig også skal i sådanne tilfælde.

Men, jeg håber at i alle havde en god kærlighedsdag!







2 kommentarer:

  1. Skod service - hvor ærgeligt. Men hey, det er er tanken der tæller - og den var hvertfald sød!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis, det er også sådan jeg har det! :)

      Slet