Den første uge uden Kalle er nu gået. Jeg har været her i snart 2 uger.
Puhu, det føles som vildt lang tid, og så alligevel ikke.
Tiden har gået rigtig stærkt, og jeg har været så smadret hver aften, fordi der hele tiden sker nye ting, og jeg møder hele tiden nye mennesker.
Men jeg nyder det!
Jeg er rigtig glad for de 3 piger jeg bor sammen med. De er så søde, og vi snakker alle rigtig godt sammen.
Lara er fra USA, Bianca fra Rumænien og Letizia fra Italien.
Ud over det har jeg også mødt en dansk pige, Ida, som er au pair her over. Hun er super sød, og vi har heldigvis rigtig mange ting til fælles, så det er ikke ligefrem svært at holde gang i samtalen - heldigvis!
Jeg mødtes med hende til kaffe mandag morgen (i sidste uge), og vi endte faktisk med at bruge hele dagen sammen.
- Hun var ligeså alene som mig, og søgte også nye venner, så det er vist hvad man kalder for en win-win situation.
Tirsdag havde jeg meldt mig til et arrangement for nye internationale studerende. Vi skulle i teateret og se musicalen Wicked - den var så god! Og jeg sad hele tiden og ønskede at jeg kunne synge ligeså godt som dem.
Der mødte jeg en rigtig sød pige fra Taiwan, som jeg har drukket kaffe med i dag :)
Onsdag tog jeg ind til central London, hvor jeg brugte mange timer på at kigge på bøger, og få klippet hår gratis.
Selvom det var gratis, og det var en "rigtig" frisør der klippede mig, vil jeg ærligt indrømme at jeg overhovedet ikke er tilfreds.
Det er virkelig blevet klippet underligt. Så jeg har besluttet at når jeg kommer hjem til jul, er det første jeg gør, at bestille en tid hos den bedste frisør Lena, som en gang før har reddet mit hår!
Onsdag aften havde jeg en aftale med en anden dansk pige, Cecilie. Vi mødtes i Kingston og tog på pub hvor vi fik en engelsk øl eller 2.
Jeg tog dog tidligt hjem, da jeg som sagt er virkelig træt om aftenen her over, og bare gerne ville hjem og sove.
Torsdag havde jeg intro på mit studie. Og jeg siger dig at jeg var nervøs.
Men også det gik rigtig godt! Jeg endte med at tage ud og spise med 3 fra mit studie, som jeg også fulgtes med til drinks bagefter.
Jeg endte med at blive fuld før klokken 9 - men det var virkelig hyggeligt!
Vi mødte også vores undervisere, og hørte lidt om de forskellige fag, og nu glæder jeg mig bare endnu mere til at komme i gang!
Det lyder simpelthen som sådan nogle spændende fag, så jeg kan næsten ikke vente til på torsdag, hvor det rigtig starter!
Fredag aften havde jeg en aftale med Ida. Vi mødtes til mad på en italiensk restaurant, hvor vi jo self også lige skulle have et par glas vin til maden.
Jeg er ikke helt sikker på hvad tid jeg kom hjem - men jeg er sikker på at det var en god aften, og at jeg havde det rigtig skidt næste dag, da jeg vågnede.
Lørdag brugte jeg på tømmermænd.
Jeg så criminal minds hele dagen, og så bestilte jeg pizza fra just-eat. Det var en god dag ;)
Bianca og Lara havde begge været ude, og kom hjem omkring klokken 9, og så sad vi et par timer på mit værelse og snakkede sammen.
Jeg havde fået tilbudet om at komme med i byen, af en pige fra New York som jeg har mødt, men jeg kunne simpelthen ikke lige overskue det.
Og det ville også betyde at jeg skulle i bad, hvilket jeg helt ærlig er lidt imod når det er lørdag ;)
Søndag slappede jeg også af, og om aftenen tog Lara og jeg på pub, hvor vi mødes med Ida og hendes ven.
Vi fik en enkelt cider, og så lærte vi Lara at spille "Røvhul" - så også søndag var en god aften!
Nu er det så mandag, og jeg har endelig fået tid til at skrive ned hvad jeg har lavet. Og helt ærligt, når jeg ser det på skrift, kan jeg godt forstå at jeg ikke har fundet tid før.
Der sker mange nye ting hele tiden, men jeg har det godt, og jeg er glad.
Jeg savner Kalle, men det er værst når jeg ikke laver noget, eller når jeg skal til at sove, så det er bestemt til at klare - og om ikke andet kommer han og besøger mig om kun 2 uger :)
I morgen skal jeg møde Ida til brunch kl 10 og kl 16 skal jeg med Lara til central London, hvor hendes veninde har skaffet billetter til et comedy show.
Så også i morgen ser ud til at blive en travl dag!
Jeg tror det nu er tid til at jeg går over i min seng og ser et enkelt afsnit af Modern Family inden jeg skal have mit godnat-opkald med Kalle.
Jeg har simpelthen ikke fået taget nogle billeder, så det bliver kun tekst denne gang :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar