Det har faktisk regnet alle dagene jeg har været her over, så jeg fik lidt af en chok da jeg vågnede op til solskin i morges.
Huset jeg bor i er ganske udmærket. Heldigvis bor jeg sammen med en italienere som har rengøringsvanvid - hvilket virkelig kom i brug, da hun som den første ankom til huset.
For hvis der er noget englænderne (eller i hverfald dem der boede her før os) ikke er, så er det "renlige". Her var virkelig møg beskidt, over det hele.
Eller har dagene gået med at komme på plads. Kalle tog med mig her over, hvilket har været rigtig dejligt, for sådan en flytning tror jeg godt kan være lidt svær at overskue alene.
Han er taget hjem i dag, så i dag er lidt en trist dag. Men heldigvis har italieneren sin mor med her over, og hun laver pizza til os i aften, og så har vi også snakket om at bage en kage senere.
Det er nogle virkelig søde piger jeg bor sammen med. En fra Italien, en fra Amerika og en fra Rumænien.
Hende fra Rumænien ser vi desværre ikke så meget til, hun har fx ikke været hjemme hele weekenden, hvilket lidt er en skam, for vi andre har hygget og lært hinanden at kende.
Og jeg er super glad, for jeg er jo lidt af en Harry Potter freak, og det viser sig at det er hende fra Amerika også, jeg fornemmer et godt venskab der.
Jeg vil ikke lyve og sige at det hele har været super nemt og godt, for det har det ikke. Det har faktisk været ganske hårdt, især tanken om at Kalle skulle rejse hjem i dag har ikke været helt nemt.
Jeg glæder mig bare rigtig meget til onsdag d 25, for der skal jeg starte på uni, og så bliver det lidt nemmere at få en hverdag op at stå, ligesom jeg kommer til at møde nogle menneske.
I morgen mandag, skal jeg mødes med en dansk pige som er au pair her over, så det bliver spændende. Tirsdag skal jeg ind og se musical, onsdag tror jeg at jeg vil tage ind til central London, enten alene eller sammen med en af mine roommates og torsdag skal jeg så til intro på universitet, så forhåbentlig kommer denne uge til at gå ganske stærkt, så jeg kan komme ordenligt i gang!
Mit værelse (og Kalle) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar