søndag den 11. august 2013

Om at søge SU til en uddannelse i udlandet

Først og fremmest!

SU er en junglen, det er det virkelig, og det nytter ikke særlig meget at ringe ind til dem, for chancen for at snakke med en der rent faktisk ved noget, er meget lille.
Jeg taler desværre af bitter erfaring, og kan derfor ikke sige mange opmuntrende ting om lige netop dette emne - andet end at det selvfølgelig nok skal lykkes tilsidst ;)

Da jeg skulle søge SU til Kingston university var alle SU lister ikke afskaffet (hvilket jeg er ret sikker på at de er nu) og mit universitet var ikke på nogen af dem, jeg skulle derfor søge om at få det på den såkaldte "ville-kunne-have-liste" - det er ikke noget jeg vil gå i detaljer med, da jeg som sagt er ret sikker på at de har afskaffet alle disse lister.

For at kunne søge SU til en uddannelse i udlandet, skal dit universitet og den linje du vil læse (hvis det ikke allerede er det) optages på "Fasttrack"-listen. Listen kan du finde på SU's hjemmeside.
Her er det vigtigt at du kan bevise at det er en "ordentlig" uddannelse du skal på, den skal altså være godkendt af det land du vil studere i's regering, eller det der svare til vores undervisnings ministerium.
Her er google din ven.
SU vil også have en masse informationer om selve uddannelsen, bl.a. hvor mange ECTS-point den består af, hvilke fag du skal have, hvordan eksamener foregår og hvilket sprog du bliver undervist på. Alle disse informationer er det selvfølgelig muligt at finde på dit universitets hjemmeside.

Det er selvfølgelig muligt at finde alle disse informationer på SU.dk.

Hurra, du er på Fasttrack-listen!

Når du har fået dit universitet godkendt til SU og udlandsstipendium og det er kommet på Fasttrack-listen kan du søge om at få det hele med til udlandet.

For at kunne få din SU med, skal du bevise at du er endelig optaget på din uddannelse.
Det er altså ikke nok med et "conditional  letter of admission" - det SKAL være et unconditional letter.
I brevet skal der også stå den præcise startdato for din uddannelse og en cirka slutdato samt dit fulde navn, fødselsdag, navnet på din uddannelse og om det er full - eller part time studie.
Brevet skal også have en underskrift eller et stempel fra din universitet.
- det er ikke sikkert at alle disse oplysninger står i dit unconditional letter, det gjorde det fx ikke i mit. Men jeg løste det ved at skrive til Kingston, at jeg skulle bruge et brev med alle disse oplysninger, og der gik ikke mere end 2 dage før jeg fik det - og jeg er sikker på at det er samme tilfælde hos andre universiteter :) 

For at kunne få dit uddannelsestipendium skal du sende en kvittering hvor der står hvor meget du skal betale og hvornår - dette er selvfølgelig muligt at eftersende, da det er de færreste der har fået det, når de søger om SU'en.

Hvis du har nogle spørgsmål om noget der har med søgningsprocessen at gøre, skal du være velkommen til at kontakte mig - jeg vil med glæde forsøge at hjælpe.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar