fredag den 14. juni 2013

TOEFL-test

TOEFL står for "Test Of English as a Foreign Language" og sådan en skal du helt sikkert tage for at kunne få lov til at studere i England, eller i et hvilket som helst andet engelsktalende land - den test eller noget tilsvarende.
Denne test er nødvendig for dig som udlænding, for at universitet kan se at du er god nok til at gå på et universitet, hvor undervisningen foregår på engelsk.

Testen bliver holdt flere gange i året, i flere af de store byen enten på Sjælland eller i Jylland - af en eller anden grund kan man ikke tage den på Fyn, så jeg måtte tage hele vejen til København for at tage min.

Man kan få op til 120 point og testen er gyldig i 2 år. Den består af 4 dele: Læse, lytte, tale og skrive. I hver del kan man få op til 30 point. 
Man bliver udsat for hvad der skal forestille at være akademisk stof inden for alle relevante område, altså humanistisk, naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig. Dette vil jeg dog sige at man slet ikke kan regne med. Stor set alle de tekster jeg fik i lytte-dele var naturvidenskabeligt stof, altså vi snakker ting som " krybdyr", "De forskellige lag vand der findes i en skosø" og "Forskere har fundet den her hval i en eller anden sø, det er vild". 
Det synes jeg ikke var helt i orden, da jeg er gennemført humanist og havde svært ved at forstå teksterne, ikke fordi de var på engelsk, men fordi jeg virkelig ikke forstår de slags tekster, jeg kan ikke koncentrere mig ordentligt om det. Jeg er godt klar over at det lyder som en dårlig undskyld, det gjorde mig bare bitter.

Anyway, når man har læst en tekst, skal man svare på nogle spørgsmål til den, hvilket egentlig er nemt nok at forstå.
Det er lidt samme princip i lytte dele, du lytter til forskellige ting, og så skal du svare på nogle spørgsmål.
Tale delen siger sig selv, du får nogle forskellige ting du skal tale om, og så snakker du ellers bare ind i en mikrofon - denne del kan godt være en smule forvirrende, især når der sidder 20 mennesker omkring dig, og gør det samme, samtidige med at de faker en ulækker britisk accent. 
I skrivedelen får man tildelt et emne, som man skal skrive X antal ord om - Uden hjælpemidler, dvs ingen stavekontrol eller ordbog. Jeg skulle skrive om en vindmøllepark i Skotland. Oh joy.

Testen er ikke vildt svær, det lykkes mig at få 96 ud af 120 point selvom jeg havde nogle lorte tekster for at sige det mildt. Så det er ikke noget at være nervøs for, hvis du bare er rimelig til engelsk. 

Den er dog lidt halv dyr, jeg mener at jeg betalte omkring 1200kr for den, så hvis du vil afsted til England, USA osv og du endnu ikke har taget testen, og er fattig som mig, så er det om at få sparet pengene sammen, fordi den er altså nødvendig.

OBS: Vær opmærksom på hvilke krav dit universitet har, det kan være de forlange en af de andre engelsk teste der findes.  
Du vil kunne finde denne oplysning inde på universitets hjemmeside under krav til internationale studerende, her vil du også kunne se hvor mange point der kræves af dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar