fredag den 14. juni 2013

Om at vælge uddannelsessted i London

Der er rigtig mange universiteter i London at vælge imellem, så det kan være lidt af en jungle, og også ret svært at rådgive om, da vi alle er så forskellige. 

Man kan selvfølgelig have mange forskellige kriterier når man skal vælge uddannelsessted alt efter hvem man er. Nogle kigger på priser eller kvaliteten mens andre måske kigger på beliggenhed og fag.
For mit vedkommende var det hovedsagelig en blanding af beliggenhed og fag.
Jeg havde på forhånd gjort mig nogenlunde klart hvad det var jeg ville studere og jeg var sikker på at jeg ville være i London.

Derefter benyttede jeg mig faktisk bare af google. Jeg kendte ikke rigtig nogle universitet på forhånd og netop derfor var jeg ikke vildt kritisk i min søgning.
Det vigtigste for mig, var sådan set bare at komme til London - og selvfølgelig også en god uddannelse, ellers ville det jo være spild af tid.

Jeg endte med at finde 3 universiteter som jeg ville søge ind på.

City University London
Goldsmith University
Kingston University London

Af disse 3 er det ingen hemmelighed at jeg allerhelst ville ind på Goldsmith University. Det var det eneste jeg havde bare en lille smule kendskab til. Samtidige er det ikke særlig stort, hvilket også var noget der tiltalte mig.
Det dyreste af disse 3 var City University med en pris på 9.000 pund for et år.
Kingston havde jeg lidt blandede følelser omkring, både fordi det er vældig stort, det er ikke særlig gammelt (af en eller anden grund forbinder jeg gammelt med kvalitet?) og så ligger det faktisk ikke i selve London, men i Greater London - altså lidt uden for.

Jeg søgte som sagt ind på alle 3 - Meget mere om ansøgningsprocessen i et andet indlæg, sammen med et indlæg om TOEFL testen - og ventede i spænding!

Jeg endte med at få afslag fra både City og Goldsmith - det sidste var lidt af en skuffelse, men da jeg fik mig optagelsesbrev fra Kingston var jeg faktisk fuldstændig ligeglad med Goldsmith.

Jeg var nemlig endt med at blive ganske glad for Kingston jo mere jeg kiggede på det, samtidige er det også en plus at det ligge en smule uden for London (vi snakker maks 30 min i tog) fordi det betyder at bolig lige pludselig bliver væsentlig billigere.

Overvejelser:
  • Hvor vil du studere? 
  • Hvad vil du studere?
  • Hvad må det koste? - Den danske stat betaler kun, hvad en tilsvarende uddannelse i DK ville koste - I mit tilfælde er det op til 66.000kr, hvis jeg var kommet ind på City havde dette beløb ikke været nok, og jeg skulle selv punge ud.
  • Er der nogle krav du er ville til at opgive? Fx beliggenhed, måske er det OK hvis du ikke kan komme til at bo lige midt i London?
  • Uanset hvad du kigger efter, så er det vigtigt at søge mere en et universitet (I hverfald hvis du selv planlægger dit ophold) da chancen for ikke at komme ind er der, ligeså vel som den er i Danmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar