tirsdag den 25. marts 2014

Ting jeg kommer til at savne

1. At snakke engelsk hver dag - Jeg elsker at snakke engelsk, og det har jeg altid gjort. Jeg er ikke specielt stor fan af det danske sprog - Jeg læser fx aldrig bøger på dansk.

2. Undervisning på uni - Som jeg har skrevet om før, er jeg ret glad for undervisningen her over. Jeg har haft nogle gode undervisere og generelt har mine fag været meget spændende. Især et fag, Freedom, Censorship og Subversion, har jeg været rigtig glad for.

3. Fredagsbar hver fredag på uni - Øl

4. De engelske mennesker - Jeg er ret begejstret for englænderne. Jeg synes de er nogle sjove typer (på den gode måde), jeg elsker hvordan de altid har et eller andet at brokke sig over, men når de brokker sig er det ikke på sådan en typisk bitter måde, nej det er med et ordenligt lag af sarkasme. Samtidige er de også ekstremt høflige - og det der med at de siger "undskyld" hele tiden, det er altså rigtigt nok. Selv deres busser siger "undskyld", jeg så en bus den ene dag hvor der stod "Sorry! ... Not in service", og da jeg den ene dag brokkende mig over vejret begyndte min engelske veninde straks at undskylde, fordi, det er jo hendes skyld at vejret er dårligt?

5. London - Jeg tror ikke det behøver en forklaring

6. Billige ting - Jeg har fundet ud af, at min SU generelt rækker til mere her over end i DK, hvilket har noget at gøre med, at mange af deres ting er billigere end i DK.
Fx, jeg ved ikke om i kender til de skrabere fra Gillette som hedder "Venus Breeze"? Well, i DK koster sådan en pakke 180kr, her over koster de £10. Også ting som fx at gå ud er meeeeget billigere. På Cafe Nero kan jeg få en stor kakao med belgisk chokolade og en stor muffin for £4 - Vi ved jo alle sammen godt at jeg ikke kunne slippe med 35kr for det hjemme i DK.
Tilgengæld er huslejen her over så også ekstremt høj, så.

7. Cafe Nero - Se den føromtalte belgiske chokolade kakao

8. Waterstones - Billige bøger, need I say more?

9. At betale i pund - Okay, jeg ved godt at det er underligt, og i starten syntes jeg at det vare vildt besværligt, men nu, nu synes jeg måske at det er lidt sjovt (og nej, jeg kan ikke forklare hvorfor) - jeg synes dog stadig at de har lige overdrevet mange mønter.

10. Mine venner - Det er jo nok det som jeg kommer til at savne allermest.
Da jeg kom her over havde jeg ingen ide om at jeg pludselig ville blive del af en stor vennegruppe på en 15 mennesker som har det hammer sjovt sammen. Min tid her over ville slet slet ikke havde været det samme uden dem.
Især de to skønne piger her kommer jeg til at savne hel vildt, Marie Og Suzanne.

Heldigvis behøver jeg ikke at sige helt farvel til alle tingene endnu, jeg kommer jo lige tilbage et par uger i maj, hvor jeg bla. skal til fest på en båd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar