Da jeg fik mit optagelsebrev fra Kingston var det ikke et unconditionally offer - altså sådan et hvor de bare siger "hey velkommen, du er inde!", det var mere sådan et "Jah, altså, jo, hvis du får et snit på 4 eller over når du er færdig med din BA, så vil vi gerne lukke dig ind"-brev.
På en måde kan man vel sige at jeg hele tiden har været sikker på at komme ind, for uanset hvordan det gik i mine sidste eksamener, så ville jeg have et snit på 4 eller over.
Det kom dog alligevel lidt som en overraskelse da jeg her for et par dage siden fik mit "Hey velkommen, du er inde!"-brev fra Kingston - altså min endelige optagelsebrev.
Jeg vil godt indrømme at jeg begyndte at græde. Det gjorde jeg altså.
Det var en blanding af glæde, lettelse og skræk - nok mest det sidste, for nu er det sgu virkeligt. Altså virkelig virkeligt!
Det er vildt, og det er lige om lidt. Nu må SU så bare gerne skynde sig at godkende min SU ansøgning, det ville være rart.
Jeg håber at det bliver fedt. Det gør det.
Et indlæg kan godt være kedeligt uden billeder, så, jeg vil slutte af med nogle billeder der har absolut intet med London af gøre, de er nemlig fra Ærø hvor jeg lige pt holder ferie sammen med min kæreste. Mine forældre bor nemlig på Ærø, så det er skønt at kunne trække stikket helt ud, og smutte her over.
Jeg håber at i nyder solen!
haha, kan sgu godt forstå at du både er lettet og skrækslagen. men jeg tror på, at det bliver et eventyr! :-)
SvarSlethvis der er noget der får ens hjerte til at banke hurtigere, er det grund nok til at gøre det.
Det tror jeg du har helt ret i :)
SletOg det ville da være en smule underligt, hvis man ikke bare var lidt nervøs ved tanken om at rive alt om med roden, og flytte til et andet land, hehe.