Anyways.
Jeg har lige afleveret Kalle ved toget. Det er skræmmende hvor hurtigt 10 dage går når man er sammen, og hvor hurtigt 10 dage går når man er hver for sig.
Der går heldigvis "kun" en måned inden vi ses igen, men en måned er altså lang tid når man savner hinanden. Jojo, der er Facetime, SMS og viber, men det er altså ikke helt det samme at være kærester på den måde.
Langdistance er en bitch og det er hårdt, alle der siger noget andet lyver - og ellers vil jeg meget gerne have deres opskrift.
Det er ikke hårdt på den der "vi klarer det aldrig"-måden, mere på den der "jeg gad faktisk rigtig godt at putte lige nu"-måden.
Første gang vi sagde "farvel" blev vi enige om, at det nok blev nemmere med tiden - det skete så ikke. Det er faktisk lige før at jeg vil påstå at denne gang var en af de værste.
"Heldigvis" kommer jeg snart hjem - jeg skriver heldigvis på den måde, fordi det faktisk er lidt ambivalent, jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem og igen få en rigtig hverdag med Kalle, hjem til mine venner og min familie, men det er også bare lidt sørgeligt at tænke på, at det hele her over snart er slut, og jeg skal sige farvel til alle de skønne mennesker jeg har mødt her over.
Jaja, det skal nok gå og alt det der, og først har jeg da også en 40 siders Dissetation jeg skal have skrevet, men stadig.
Min pointe var bare, at jeg savner Kalle, han er godt nok lige taget afsted, og om 2 dage tid har vi igen vænnet os til det her langdistance noget, men lige nu, lige nu er det ikke så fedt.
Heldigvis skal jeg mødes til middag med nogle søde veninder fra uni senere, det er altså rart at have noget godt at se frem til når det hele er lidt trist.
Jep - kærestebilleder-selfie spam.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar