Sååeeh

Det er jo ikke fordi man bliver ramt af angstanfald når man har bestilt sin one way ticket til London, og ens kæreste har bestilt en returbillet.

Alt er nu på plads. Jeg har et sted at bo, SU har langt om længe godkendt min ansøgning, jeg har valgt hvilke fag jeg kunne tænke mig og nu har jeg så også bestilt flybillet.

Jeg har det meget underligt med det hele. På en måde ville jeg ønske at tiden ville gå super hurtigt, så det snart var den 11 september, og på en måde ville jeg ønske at tiden bare ville gå i stå, sådan lige nu agtigt.
Jeg glæder mig vildt meget, men samtidige er jeg altså også pisse bange. Det kan godt være at det "bare" er England og det "kun" er 2 timer væk i fly. Men det er altså stadig et helt andet land, og det gør automatisk at det føles som langt væk, og samtidige er jeg også helt alene. Jeg kender ingen der over.
Og selvom der helt sikkert er flere ting jeg glæder mig over, end ting jeg er bange for, så er det jo desværre bare sådan at det næsten altid er det man er bange for, som står i forgrunden.

Jeg glæder mig vildt meget, men samtidige kan jeg heller ikke lade være med at tænke, hvad fanden det lige er jeg har rodet mig ud i.

Men! Det handler om bare at tage en ting af gange, så nu her vil jeg gå ind og pakke min kuffert færdig, så jeg er klar til at flyve mod Paris i nat, sammen med min kæreste :)