Men hvad med din kæreste?

Det spørgsmål har jeg fået rigtig mange gange det sidste års tid. Hvad med Kalle?
Jeg forstår godt at folk spørger, det ville jeg også selv gøre, og det har jeg også selv gjort. Hvad med Kalle?

Kalle og jeg har været sammen i lige godt et halvandet år, men vi går længere tilbage end det. Vi har gået i gymnasiet sammen, og der var da også lige et par måneder i 2g, hvor vi gik og kyssede lidt i krogende, men det gik ikke den gang. Vi var alt for forskellige, og jeg var egentlig ikke heeel vildt med ham. Den gang.
Siden hen har vi begge haft andre kæreste, og begge været i længere og mere seriøse forhold, men alligevel har vi hele tiden været draget mod hinanden - jeg er godt klar over hvordan det lyder, men det er altså rigtigt ;)

En lang historie kort, vi blev kærester igen og nu bor vi sammen.
Jeg er super glad for Kalle, og jeg kan slet ikke forestille mig ikke at være sammen med ham, så selvfølgelig slår vi ikke op bare fordi jeg lige smutter til England.
Det har altid været min drøm at tage til England, og det ved Kalle godt, og han har været der for mig hele vejen igennem, og hjulpet mig når jeg var ved at opgive.

Jeg er ikke i tvivl om at det nok skal gå, England er ikke vildt langt væk. Men selvfølgelig bliver det hårdt, vi er jo vant til at bo sammen.
Det bliver helt bestemt en udfordring, men jeg er ikke urolig.

Jeg tror på at det er utrolig vigtigt når man er så ung, ikke at stå i vejen for hinandens drømme. Hvis det virkelig er "meant to be" så kan man også godt klare det.
Man hører tit om langdistance forhold der går i vasken, men der findes altså også succeshistorier, og jeg satser på at Kalle og jeg bliver sådan en :)

Så hvad med Kalle? Han bliver hjemme i DK og passer på vores fælles lejlighed indtil jeg kommer hjem til ham igen.